Spring til indhold

Profil i idrætsbørnehuset Tusenfryd

Læs om institutionens profil.
børn leger

Vi tænker idræt ind alle vegne .. vi ser børn med smittende bevægelsesglæde .. en spontan dans, et livligt hop .. en hånd, der beskriver regnbuens form med et stort opadgående sving .. jo, der er langsomme og hurtige fartstreger over det hele og når vi bare husker, at alle er på deres nærmeste udviklingstrin - ja, så ser vi glæde over bevægelse alle vegne.

Vi er et stort Børnehus med 40 vuggestuebørn og ca 90 børnehavebørn.Vi er en Idrætsinstitution under Dansk Idrætsforbund, og arbejder bevidst med at børn lærer via leg og brug af sin krop. Vi mener at kroppen husker og at glade børn lærer bedst. Når du leger og bevæger dig kan du ikke lade vær med at være glad , og derfor tager vi udgangspunkt i krop og bevægelse i vores læringsmål med børnene.

Vi mener, at børn skal mødes og være sammen med voksne som er gode rollemodeller og som er engagerede og positive i deres omgang med børnene og forældrene. Alle børn og voksne skal vide at de er en vigtig del af Tusenfryd, og at de bidrager med noget vigtigt og unikt! Når du kan mærke samhørighed og at du betyder noget for andre, så giver det en stor grad af selvfølelse og mod på livet! Dette ønsker vi at viderebringe til alle vores børn i huset.

Vi arbejder med udgangspunkt i Marte Meo, hvor vi møder børn og voksne med respekt og går ud fra hvert enkeltes barns udviklings-punkt og potentiale. Vi er alle forskellige og her er plads til alle.

Du er altid velkommen til et besøg for at høre nærmere om hvordan vi arbejder her i Tusenfryd.



Feedback

Sidst opdateret

09.01.2024

Ansvarlig redaktør

Hanne Birgitte Hellisen