Aflevering og afhentning
Det er vigtigt med en god start og afslutning på dagen, med et tydeligt goddag og farvel til barnet og personalet.
Vi ser gerne dit barn er afleveret senest kl. 9.30, da vi om formiddagen sætter gang i husets aktiviteter og ture ud af huset.
Madordning og madpakker
Forældrene i Skovlyst har i fællesskab vedtaget at der pr. 1. januar 2019 skal være madordning med egenproduktion. Vi har vores egen kok, som tilbereder spændende mad i vores nye køkken ved fællesrummet. Her nyder vi alle godt af duften fra den nylavede mad.
Mad - og måltidspolitik
Vi ønsker i Skovlyst at give børnene sunde kostvaner og derfor har forældre og personale i fællesskab udarbejdet en kostpolitik.
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Skovlyst
Mobiltelefon
Når I afleverer og henter jeres barn, forventer vi, at barnet har jeres fulde opmærksomhed og at mobiltelefoner bliver i lommen.
Facebook
Forældrebestyrelsen har besluttet, at der ikke bliver lagt billeder og tekster op fra Børnehuset Skovlyst, for at være sikker på, at vi ikke overskrider hverken børn eller forældres grænser.
Fællesskab
Når I bliver en del af Skovlyst forventer vi, at I deltager i diverse arrangementer, så I bliver en aktiv deltager i jeres barns liv og en aktiv del af fællesskabet. Derudover forventer vi også, at personale, forældre og børn hilser på hinanden hver dag.
Ferie og lukkedage
I Holbæk Kommune har vi 19 lukkedage på et år. Her holder Børnehuset Skovlyst lukket, men på disse dage tilbyder vi i stedet fællespasning, som foregår i ét at områdets børnehuse. Eneste undtagelse for fællespasning, er Grundlovsdag den 5. juni og juleaften den 24. december.
Klik og gå til Holbæk kommunes hjemmeside