Indsatsområder

Vi arbejder løbende med udvikling af dagtilbudsområdet. Det sker blandt andet ved, at der i tidsafgrænsede perioder fokuseres på et eller flere indsatsområder, der særligt kan styrke kvaliteten i kommunens dagtilbud.

Her kan du læse om de særlige udviklingsaktiviteter, der arbejdes med i området.

Fremtidens dagtilbud

Strategi for fremtidens dagtilbud er det faglige svar på Holbæk Kommunes Børne- og ungepolitik. Herunder kan du læse mere om strategien og de kommende års indsatser på 0-6 års området.

Som følge af strategi for fremtidens dagtilbud sker en række udviklingsaktiviteter i de enkelte områder. For eksempel har vi arbejdet med særligt fokus på den sproglige udvikling for alle børn.

Lovgivning om sprogvurdering

Dagtilbudsloven §11

"Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering".

Loven bestemmer endvidere, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og sprogstimuleringen, og at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling.

Senest opdateret 01-09-2024